Stabilt blodsukker #9: Varedeklaration

image_6483441

img_4220

Det første jeg gør, når jeg tager en vare i supermarkedet er at vende pakken om for at læse varedeklarationen. Det er efterhånden blevet en vane for mig, jeg gør det pr. refleks og kan på få sekunder se om et produkt er godt for mig.

Der er særligt to ting, som jeg ser efter: fibrer og sukker. I Danmark er de fleste varedeklarationer pr. 100 g. dvs. det antal gr. sukker, der står i varedeklarationen kan 1:1 laves om til %, som er det mest sammenlignelige på tværs af alle produkter. Enkelte gange står det angivet pr. portion – her skal man være opmærksom da det reelle indhold jo så er meget anderledes.

Men som tommelfinger regel går jeg efter max 10% sukker – og mindst 5% kostfibrer, men gerne over 10%. Det er en tommelfingerregel – og så er der selvfølgelig 100 undtagelser. I frugtstænger er sukkerindholdet oppe omkring 60%, men det er frugtsukker, så det er bedre for mig end rafineret sukker, og jeg spiser dem netop når mit blodsukker er ved at være lidt lavt. Nogle gange kan et højt fiberindhold også kompensere en smule for et højt sukkerindhold, f.eks. vil jeg hellere give Mini A en müslibar med et højt fiberindhold, så gør det ikke så meget, at der er 20-25% sukker i.

Der findes jo også gode produkter med 0% fibrer i – langt de fleste mælkeprodukter f.eks. har ingen fibrer, men er stadig gode for mig. Her går jeg så efter et total kulhydrattal på under 10%. Således ved jeg, at hindbær A38 er den eneste “frugt-yoghurt” med et acceptabelt indhold af sukker. (Udover alle Cheasy’s produkter selvfølgelig, men her er tilsat sødemiddel, som også har en påvirkning på blodsukkeret).

Varedeklerationerne er en stor hjælp i min hverdag, da de dels hjælper mig med at finde ud af hvor meget insulin jeg skal tage til hvad, dels er medvirkende til at jeg rent faktisk ved hvad det er jeg spiser.

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Stabilt blodsukker #8: Sukkerfrit

img_3847img_3846Med mindre der er tale om light-drikkevarer (sodavand, saftevand m.m.), så er sukkerfrit = sukkerreduceret. Altså forstået på den måde at jeg A) ikke kan spise ad libitum B) stadig skal tage en del insulin til det jeg spiser.

Når det så er sagt, vælger jeg altid sukkerfrit hvis muligt – kiks, kager, is og slik. Påvirkningen på mit blodsukker er trods alt mindre end med ikke-sukkerfri. Men i lang tid troede jeg, at madvarer der var benævnt med sukkerfrit vitterlig var frit for sukker, og dermed ikke påvirkede blodsukkeret. Meeen træerne vokser trods alt ikke ind i himmelen.

En sukkerfri is, der kan anbefales er Wauw – den er lavet på fløde, så den er ikke fedtfattig, til gengæld smager den så virkelig godt, og har en minimal påvirkning på blodsukkeret (da fedtet i isen sørger for at sødestoffet påvirker endnu mindre end normalt).

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Jeg har læst en god bog

img_3812

Jeg har læst en god bog! ”Sandheden om sukker” hedder den, og den er som udgangspunkt skrevet til almindelige mennesker. Det betyder, at jeg som diabetiker, ikke 100% kan applikere dens indhold, og der står da også flere steder i bogen en form for disclaimer i stil med ”har du diabetes gælder der andre regler”. Alligevel har den lært mig meget om sukker, hvordan det kommer fra tarmen til blodbanen, og hvordan man kan spise sig til en langsommere sukkeroptagelse.

Der står mange ting i bogen som faktisk var nyt for mig. Mig som ellers ’praler’ af at vide meget om sukker i mad og optagelsen af det. Ét af flere vigtige (nye) budskaber var for mig, at stabilt blodsukker avler stabilt blodsukker og højt blodsukker avler højt blodsukker. Og at jo mere forarbejdet maden er, jo hurtigere optages det – også selvom fiberindholdet egentlig er højt, og sukkerindholdet lavt. Da jeg jo har problemer med fordøjelsen, ikke må blive for tynd, ikke optager fedt optimalt og har sukkersyge, så er der mange hensyn der skal tages, og jeg kan ikke tåle at leve på en kulhydratfri-diæt. Men der er stadig flere små justeringer, som jeg kan gøre i et forsøg på at få et mere stabilt blodsukker, og jeg glæder mig til at prøve nogle af de teorier af som bogen beskriver.

Men noget af det fine ved bogen er, at den er skrevet til almindelige raske mennesker, men med et fokus på at alle kan have gavn af at fokusere på et stabilt blodsukker, og med en beskrivelse af hvilke positive sideeffekter et stabilt blodsukker kan have.

 

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Stabilt blodsukker #7: Wienerbrød

img_3648

p1090532

Wienerbrød holder! Hvor mærkeligt det end lyder er wienerbrød godt for mit blodsukker – eller det er I hvert fald meget nemmere at styre end alt andet kage. Der er jo masser af sukker i det meste wienerbrød, gerne i form af remonce. Men der er også smør. Masser af smør, og det er dét der gør at det stort set ikke påvirker blodsukkeret, når jeg spiser wienerbrød. Smørret lægger sig nemlig, som en kapsel om sukkeret og resulterer i at sukkeret ikke rigtig når blodet.

Før jeg fik sukkersyge synes jeg croissanter, snegle osv. var okay, men det var aldrig mit første valg. Jeg kan stadig godt lide kage, men jeg har det fint med en chokolade-croissant i stedet for et stykke drømmekage, og med tanke på hvor meget lettere det er for mig at styre mit blodsukker med en croissant, så er det altså tit dét valget falder på. Hvis man spiser snegle er det dog vigtigt, at det er dem der er lavet på wienerbrødsdej og ikke på bolledel. Der er ikke nok smør i bolledej til at smør-tricket virker. En anden løsning der påvirker blodsukkeret lidt mere, men stadig mindre end andre kage-valg, er brownie. I ved, en af dem der stort set kun er lavet af sukker, smør, æg og chokolade.   

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3 #4 #5 #6

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Min sukkersyge elsker hverdag og hader ferie

70b9d1a2-8ed5-4c98-91b2-0aed2aab18b8
Min sukkersyge elsker hverdagens forudsigelighed. Den elsker at vide, at vi spiser morgenmed (som regel skyr, A38, æg) kl. 7, at min krop så skal bruge lidt energi på at cykle til arbejde inden den får en kop kaffe. Den elsker at vide at kl. 12 får den frokost bestående af salat og en rugbrøds mad og at den kl. 14:30 får en lille snak (en bolle, ½ rugbrød eller en frugtstang) før den igen skal bruge energi på at cykle hjem. Den elsker at vide at kl. 18 får den aftensmad og at den så igen kl. 20/21 får en aftensnack (chokolade, dadler, knækbrød eller nødder og en kop te) inden den skal i seng kl 22:30.
Modsat er min sukkersyge lidt udfordret i weekenden, og især i ferier – for slet ikke at tage om ferier i udlandet! Den kan ikke lide ikke at vide hvad tid min krop står op, hvornår – og hvad – den får til morgenmad. Hvornår er det frokost tid, og hvad får kroppen at spise der? Kan den være sikker på en lille snack et par timer efter? Hvornår er der aftensmad? Og hvad med aftensnak, får den dét også?

Emilie har det fint med hverdagen, men hun elsker weekend og ferie. Så en gang i mellem bliver Emilie og sukkersygen liiidt uvenner i ferien.
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Older posts