Efter en vild dag kommer en afslappet

sam_8928
I øjeblikket rejser jeg jo rundt i Asien med min familie. Med os på rejsen har vi både en 5-årig og et par sygdomme at tage hensyn til. Den 5-årige elsker poolen og ville aller helst tilbringe alle dage og hele dagen med at bade. Jeg kan også godt lide poolen, men jeg vil trods alt gerne se lidt af det land, som jeg besøger også. Så vi har fundet på en regel: efter en vild dag kommer en afslappet. En ‘vild dag’ er enten en rejsedag eller en sightseeing-dag. Vi opfandt reglen pga. hende på 5 år, og med tiden, har den vist sig lige så god for mig, som for et barn.

Det er jo ikke en regel,som jeg 100% kan overføre til hverdagen derhjemme. Og dog. Det er en rigtig god regel at huske på, at efter en vild dag kommer en afslappet. Omformuleret kan man sige, at jeg skal huske at planlægge en dag til at hvile ud i, efter en dag hvor jeg har brugt lidt flere kræfter end jeg egentlig har at gøre med. For både små og store giver det også lidt ekstra superkræfter på den vilde dag, når man på forhånd ved at der kommer en afslappet dag dagen efter.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Fryser-mad

img_0118Jeg har altid lidt mad i fryseren. Nogle gange planlægger jeg, at en af ugens retter skal være fra fryseren. Andre gange bliver det en “nødløsning”. Vi kan også godt lide take-away, men nogle gange kræver selv dét mere overskud end jeg har, at skulle vælge, bestille og vente. Så er det lettere at tage noget fra fryseren.

Det er ikke fryse-pizza, som vi har i vores fryser. Men laver vi en lasagne, så laver vi altid et stort fad og fryser nogle portioner. Ligedan hvis vi laver andre gryderetter eller supper. Hvis en af os er alene hjemme med Mini A er fryser-mad også en god løsning.

Så i min fryser er der altid mad, men der er også altid en god udskiftning, der er ikke mad, der ligger i flere år. Det er en god plan B og en god sikkerhed for mig.
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Siesta

img_4002
Når vi er på ferie holder vi Siesta. Ikke helt som i Spanien, hvor man tager sig en lur midt på dagen, og heller ikke for at undgå solen, når den er aller varmest. Nej, slet og ret for at vi – og især jeg – kan få en pause og lade op til eftermiddagen. Konceptet er egentlig udsprunget af mit behov for at hvile kroppen, og for en pause fra “moar” og fra at skulle besvare endeløse rækker (af faktisk virkelig gode) spørgsmål. En mulighed var også at sende Mini A og Åge på en legeplads mens “mor hviler”, men ved at holde Siesta, er vi sammen samtidig med, at jeg får hvilet mig lidt. Det har vist sig at have en positiv indvirkning på hele familiens overskud, og er nu en ting Mini A efterspørger og ser frem til.

Siesta hos os går i al sin enkelthed ud på, at vi har en time eller halvanden i løbet af (og helst midt på) dagen, hvor man ikke må snakke. Man må tegne, læse, sidde med sin telefon, høre podcasts eller se iPad, men man må IKKE tale sammen. Det fungerer simpelthen så godt, og Mini A elsker også den lille pause midt på dagen. Efter endt siesta får vi lidt at spise og så er vi alle sammen klar til en god eftermiddag og aften.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

“Jeg hviler mig lige lidt”

img_2507“Jeg er træt”. Det er en sætning, som jeg ofte hører mig selv sige. For mig betyder træt dog ofte ‘bare’ at min krop har brug for hvile. Jeg bliver nemlig fysisk træt, før jeg bliver psykisk træt – læs mere om det her. Jeg har derfor brug for at hvile min krop – fysisk. Jeg hader udtrykket: “Jeg lægger mig lige lidt og hviler mig”. Jeg føler mig, som en på 80 år når jeg siger sådan. Ikke desto mindre er det sandheden. Men fordi jeg altså ikke er psykisk træt og at jeg ikke har brug for at sove – tværtimod har mit hoved brug for at lave noget, samtidig med at min krop hviler sig. Så når jeg hviler mig så læser jeg, eller jeg broderer. Jeg kan godt lide at brodere fordi jeg slapper af samtidig med, at jeg skal koncentrere mig om at følge mønstret. Da Mini A var spæd strikkede jeg, men da jeg kun kan strikke frem og tilbage bliver det lidt kedeligt i længden. Jeg har også forsøgt mig med at hækle, men der skal man tælle så meget og jeg får ondt i min tommelfinder. Broderi er helt perfekt for mig!

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Mini A – 5 år

img_2676

I dag bliver Mini A 5 år. Det er vildt synes jeg – det er 5 år siden, at jeg blev mor og 5 år siden, at jeg fødte hende på Riget.

Det var svært for mig, at blive gravid pga. min sygdom, og det var en rigtig hård graviditet, hvor jeg fra start af var sygemeldt nogle timer om ugen, og hvor det også allerede fra starten af blev besluttet, at jeg skulle fuldtidssygemeldes 8 uger før termin.

Mini A kom da også ca. en måned før tid, så jeg nåede at få lidt barsel alene før hun kom. Det var godt for min krop at føde før tid, da jeg til sidst havde tabt mig meget, var blevet grå i ansigtet, næsten kun havde plads til flydende mad (yoghurt, suppe m.m.) og stort set kun kunne ligge ned. Men det har været det hele værd. Så absolut. Jeg ville gøre det igen hvis jeg skulle. Men jeg gør det ikke igen.

Jeg skal ikke være gravid igen og jeg skal ikke være mor igen. Jeg nyder det jeg har, at de gik godt, at det lykkedes og at mit helbred stadig er godt. Men det var en lang og sej kamp, hvor jeg i det åre lange forløb ikke var meget værd. Skulle jeg dét igennem igen, ville jeg være en dårlig mor for Mini A i den tid kampen om barn nr. 2 stod på. Når den lille ny så kom, ville jeg være så træt at al min energi måtte bruges på den lille ny. Igen ville jeg være en dårlig mor for Mini A og en dårlig version af mig selv – og det ville være mere end almindeligt svært for mig at prioritere min medicin og min behandling også (læs evt. også indlægget her om at min inhalator er mit andet barn – og det tætteste Mini A kommer på en søster eller bror).

Jeg nyder hvad jeg har, er taknemmelig for at det lykkedes og omfavner de fordele der er i kun at have et (fuldstændig fantastisk) barn.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Older posts