Fryser-mad

img_0118Jeg har altid lidt mad i fryseren. Nogle gange planlægger jeg, at en af ugens retter skal være fra fryseren. Andre gange bliver det en “nødløsning”. Vi kan også godt lide take-away, men nogle gange kræver selv dét mere overskud end jeg har, at skulle vælge, bestille og vente. Så er det lettere at tage noget fra fryseren.

Det er ikke fryse-pizza, som vi har i vores fryser. Men laver vi en lasagne, så laver vi altid et stort fad og fryser nogle portioner. Ligedan hvis vi laver andre gryderetter eller supper. Hvis en af os er alene hjemme med Mini A er fryser-mad også en god løsning.

Så i min fryser er der altid mad, men der er også altid en god udskiftning, der er ikke mad, der ligger i flere år. Det er en god plan B og en god sikkerhed for mig.
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Siesta

img_4002
Når vi er på ferie holder vi Siesta. Ikke helt som i Spanien, hvor man tager sig en lur midt på dagen, og heller ikke for at undgå solen, når den er aller varmest. Nej, slet og ret for at vi – og især jeg – kan få en pause og lade op til eftermiddagen. Konceptet er egentlig udsprunget af mit behov for at hvile kroppen, og for en pause fra “moar” og fra at skulle besvare endeløse rækker (af faktisk virkelig gode) spørgsmål. En mulighed var også at sende Mini A og Åge på en legeplads mens “mor hviler”, men ved at holde Siesta, er vi sammen samtidig med, at jeg får hvilet mig lidt. Det har vist sig at have en positiv indvirkning på hele familiens overskud, og er nu en ting Mini A efterspørger og ser frem til.

Siesta hos os går i al sin enkelthed ud på, at vi har en time eller halvanden i løbet af (og helst midt på) dagen, hvor man ikke må snakke. Man må tegne, læse, sidde med sin telefon, høre podcasts eller se iPad, men man må IKKE tale sammen. Det fungerer simpelthen så godt, og Mini A elsker også den lille pause midt på dagen. Efter endt siesta får vi lidt at spise og så er vi alle sammen klar til en god eftermiddag og aften.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

“Jeg hviler mig lige lidt”

img_2507“Jeg er træt”. Det er en sætning, som jeg ofte hører mig selv sige. For mig betyder træt dog ofte ‘bare’ at min krop har brug for hvile. Jeg bliver nemlig fysisk træt, før jeg bliver psykisk træt – læs mere om det her. Jeg har derfor brug for at hvile min krop – fysisk. Jeg hader udtrykket: “Jeg lægger mig lige lidt og hviler mig”. Jeg føler mig, som en på 80 år når jeg siger sådan. Ikke desto mindre er det sandheden. Men fordi jeg altså ikke er psykisk træt og at jeg ikke har brug for at sove – tværtimod har mit hoved brug for at lave noget, samtidig med at min krop hviler sig. Så når jeg hviler mig så læser jeg, eller jeg broderer. Jeg kan godt lide at brodere fordi jeg slapper af samtidig med, at jeg skal koncentrere mig om at følge mønstret. Da Mini A var spæd strikkede jeg, men da jeg kun kan strikke frem og tilbage bliver det lidt kedeligt i længden. Jeg har også forsøgt mig med at hækle, men der skal man tælle så meget og jeg får ondt i min tommelfinder. Broderi er helt perfekt for mig!

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Mini A – 5 år

img_2676

I dag bliver Mini A 5 år. Det er vildt synes jeg – det er 5 år siden, at jeg blev mor og 5 år siden, at jeg fødte hende på Riget.

Det var svært for mig, at blive gravid pga. min sygdom, og det var en rigtig hård graviditet, hvor jeg fra start af var sygemeldt nogle timer om ugen, og hvor det også allerede fra starten af blev besluttet, at jeg skulle fuldtidssygemeldes 8 uger før termin.

Mini A kom da også ca. en måned før tid, så jeg nåede at få lidt barsel alene før hun kom. Det var godt for min krop at føde før tid, da jeg til sidst havde tabt mig meget, var blevet grå i ansigtet, næsten kun havde plads til flydende mad (yoghurt, suppe m.m.) og stort set kun kunne ligge ned. Men det har været det hele værd. Så absolut. Jeg ville gøre det igen hvis jeg skulle. Men jeg gør det ikke igen.

Jeg skal ikke være gravid igen og jeg skal ikke være mor igen. Jeg nyder det jeg har, at de gik godt, at det lykkedes og at mit helbred stadig er godt. Men det var en lang og sej kamp, hvor jeg i det åre lange forløb ikke var meget værd. Skulle jeg dét igennem igen, ville jeg være en dårlig mor for Mini A i den tid kampen om barn nr. 2 stod på. Når den lille ny så kom, ville jeg være så træt at al min energi måtte bruges på den lille ny. Igen ville jeg være en dårlig mor for Mini A og en dårlig version af mig selv – og det ville være mere end almindeligt svært for mig at prioritere min medicin og min behandling også (læs evt. også indlægget her om at min inhalator er mit andet barn – og det tætteste Mini A kommer på en søster eller bror).

Jeg nyder hvad jeg har, er taknemmelig for at det lykkedes og omfavner de fordele der er i kun at have et (fuldstændig fantastisk) barn.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Lidt men godt

img_3424

Kvalitet frem for kvantitet. Kært barn har mange navne, men i reglen går jeg altid så vidt det overhovedet er muligt efter ”lidt men godt”. Her tænker jeg ikke, når jeg spiser chokolade eller den slags. Jeg tænker mest i sociale sammenhænge, som godt kan tære på mine kræfter uanset hvor hyggeligt og afslappet det end er.

Jeg vil hellere ses med nogle venner to timer ad gangen og så lidt oftere, end en hel dag, hvor man ’bare hænger’. Ikke at der som sådan er noget galt med at ’hænge’ og lade tiden flyde – det er skønt, når det kan lade sig gøre. Ofte bliver jeg dog træt efter nogle timer, og så vil jeg hellere gå glad hjem efter en god oplevelse end at trække den længere end jeg har kæfter til. Et eksempel på det, er fra da jeg var yngre og gik i byen, der foretrak jeg at gå glad hjem kl. 12 istedet for at blive til 03, hvor de sidste timer så ikke var nær så gode som de første, fordi mine kræfter reelt set var sluppet op allerede kl. 12. Resultatet var så at de sidste, lidt for hårde, timer kom til at fylde alt for meget og gjorde at mine kræfter dagen efter var mindre end de ellers ville have været, så jeg ville se tilbage på aftenen som værende hård og ikke ret god fordi det som helhed var for meget for mig.

Det har taget mig flere år at acceptere dét, og at hvile i at lytte til min krop, og sige stop og gå hjem før andre. Men jeg har også indset at der ikke er nogen, der er tjent med at jeg presser mig selv mere end højest nødvendigt, så hellere stoppe mens legen er god.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Older posts