Jeg forestiller mig noget rart

Jeg rydder aldrig op…

unnamed

…og der er alligevel altid pinligt ordentligt i min lejlighed. Jeg trives bedst, når der er ryddet op og i et hjem uden alt for mange ting og sager over det hele. Jeg slapper af med orden omkring mig, og heldigvis er Åge enig. han ville nok ikke selv drive den, hvis jeg ikke var der, men han trives i det, og kan også godt lide et opryddet hjem. Tricket hjemme hos os er altid at lægge tingene på plads med det samme, på den måde bliver der ikke rodet og jeg hører dermed aldrig mig selv sige ‘NU skal vi altså have ryddet op’. En anden ting er, at ALT hos os har en plads. Hvis vi køber noget nyt får det med det samme et sted at høre hjemme og dermed kan man rydde det op, og det ligger ikke bare og flyder. Et sidste trick er at tøj, i min optik, altid enten er så snavset at det skal til vask, eller så rent at det kan komme tilbage i skabet.

Det er ikke sådan at man ikke må rode hjemme hos os – langt fra, og Mini A får selvfølgelig også lov til at vælte alt legetøjet ud på gulvet, og har hun bygget noget af f.eks. LEGO får det lov at blive stående. Men som hovedregel er der ryddet op hver aften,når vi går i seng, og når vi går hjemmefra. Fordi det altid kun er max en dags rod at rydde op, tager det også sjældent mere end 15 min at rydde det hele op.
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg forestiller mig noget rart