Glædelig jul...og tak

To-do lister

img_3595Jeg ELSKER to-do lister. Jeg elsker følelsen af at kunne strege noget ud, at være færdig med noget og at visuelt kunne se en fremdrift. Jeg er som person klart en afslutter og ikke en starter. Jeg starter som hovedregel ikke noget, som jeg ikke kan færdiggøre, og jeg er ikke i mål før jeg når 100%. Først når jeg er i mål kan punktet på listen streges.

Men to-do lister har også en anden funktion for mig. Mit hoved er altid fyldt med ting jeg skal huske (drikke vand, vurdere blodsukker, få lidt motion, hvad er klokken, huske mine piller, huske min medicin osv. osv.), samtidig foregår der en konstant vurdering af mine kræfter i mit hoved og sidst men ikke mindst, er mit hoved fyldt af alle mulige normale mor- og voksen-ting (hvad skal vi have til aftensmad, hvem henter i børnehaven, husk madpakken etc). Så allerede fra starten er mit hoved på hårdt arbejde, så to-do lister eller bare lister i det hele taget, hjælper mig til at befrie mit hoved fra at brænde helt sammen. I weekenden laver jeg ofte en liste over hvad jeg (vi) skal nå i løbet af lørdag og søndag, det inkluderer små og store ting, lige fra at vi skal huske at vaske tøj til at vi skal bestille flybilletter til en ferie eller til at vi skal købe en liter mælk. På arbejdet laver jeg lister over hvad jeg skal nå i løbet af ugen, og har vi gang i større projekter laver jeg lister over hvad vi mangler. Lister stresser mig ikke, tværtimod. Da vi flyttede ind i vores lejlighed havde vi 2 A4-sider på computer med ting, som vi skulle have lavet. Stort og småt. Jeg ved andre ville blive stresset af en lang liste, for mig befrier det hovedet fra at skulle huske alt.

Kort sagt redder alle mine lister mig fra at gå ned med stress.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Glædelig jul...og tak