En helt almindelig dag

Stabilt blodsukker #4: Må Mini A få sukker?

img_3282Selvom jeg jo går op i hvad jeg spiser og i særdeleshed mit indtag af sukker, får Mini A sukker ligesom alle andre børn. Hun spiser jo selvfølgelig i høj grad det vi spiser, og får vi pasta er det altid af den grove slags, og jeg prøver da også at begrænse den mængde (raffineret) sukker hun får, men alt med måde. Jeg tror på, at man får et mere naturligt forhold til sukker ved at det ikke er forbudt. Da Mini A for omkring et år siden kom og spurgte om hun måtte få fredags-slik (som mange andre i børnehaven fik) var mit svar uden tøven: Ja! Selvfølgelig skal hun have fredags-slik ligesom alle andre børn. Om sommeren får hun også is, og er vi ude eller der er “fest” får hun kage. Når der bliver delt ud i børnehaven får hun is/slik/kage, som alle de andre, og lidt ekstra forkælelse, når hun er hos bedsteforældrene skal der også til.

Til gengæld får man herhjemme smør på havregrøden og rosiner på havregryn – aldrig sukker. En is består af én kugle og ikke 3, og pålægschokolade/ nutella er noget man får i ferien og wienerbrød hører til, når der er gæster til brunch eller en af os har fødseldag. Hos os er slik og søde sager til specielle lejligheder, ikke til hverdag. Men det er ikke forbudt – så selvom jeg ikke selv spiser sukker skal Mini A ikke ‘snydes’.

 

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En helt almindelig dag