En kop kaffe kan redde alt

Eller næsten alt i hvert fald. Kaffe – eller nærmere betegnet en latte, gerne med et fint mønster i skummet – er mit bløde punkt, og en ting, som jeg et langt stykke hen ad vejen er villig til at betale en premium for. En latte kan for mig redde en dårlig dag, og det kan være noget, som jeg ser frem til i flere timer. Det kan også gøre en almindelig hverdag til noget lidt specielt og lukus-agtigt.

Kaffe er også noget, som jeg har gode minder omkring. Som da jeg fik mit første Starbucks-latte i New York i 2004. Eller da min far gav en kop kaffe på en café – in absentia – den dag, som jeg havde afleveret mit speciale. Eller da Åge drak ,og nød, sin første egen hele latte på vores 7 års dag. Eller de kopper kaffe Åge og jeg skiftes til at hente i 7-eleven lige efter jeg havde født og vi var indlagt nogle dage på Riget. Eller den dag i min barsel, da jeg købte to latter på en dag mens jeg trillede rundt med barnevognen. Eller da jeg i 2003 boede i Oxford i et par måneder og mine forældre kom på besøg og vi flere gange var på Starbucks…hvor de betalte. Eller, eller, eller.

Men lets face it. To-go latter er ikke gratis. Derfor sparer jeg også, der hvor jeg kan: jeg har loyalitets- og/ eller klippe-kort til samtlige af de store kæder. Når jeg i ny og næ sælger ting på den blå avis, så bruger jeg alle pengene på kaffe (det er min egen hjemmelavede regel). Da vi på et tidspunkt var længere tid i New York kunne man spare lidt på at have en genanvendelig kop med når man købte kaffe i Starbucks. Da jeg var i Oxford, som ung studerende, stod der en måneds tid en julemand og delte ’juleposer’ ud, og der i var en voucher til en gratis latte – dem fik jeg mange af.

Jeg er jo dog ikke dummere end at jeg godt ved, at jeg betaler overpris for en sjat kaffe med mælk i, og lagde jeg pengene til side ville jeg have en stor sum efter bare et år. Men på den anden side får jeg i stedet for én stor ting, luksus spredt ud over flere dage. Og jeg nyder virkelig den luksus det jo er, at købe en latte frem for at lave den selv.

img_0935 img_0980

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Om at acceptere tingene, som de nu en gang er

img_2390Nogle gange synes jeg det kan være svært at acceptere noget, som ikke er som man ønsker det skal være – men som man samtidig ikke kan lave om på.

Der var en gang en bekendt, der sammenlignede mig med en bil, der skulle til service. Jeg kommer bare til service flere gange om måneden i stedet for en enkelt gang om året, så – som han sagde med et smil på læben – “jeg kender ingen der får så mange servicetjek som dig“. For nogle år siden var jeg irriteret hver gang jeg skulle til lægen. Fordi jeg synes det tog unødvendigt meget tid, og der var altid noget ekstra jeg skulle. Normalt går jeg til kontrol en gang om måneden, men det er bare ikke gjort med det. Der er altid noget ekstra, nogle ting skal måske kun tjekkes en gang om året – men hvis der er 12 af dem, er det jo én ekstra ting hver evig eneste måned. Jeg blev sur og irriteret hver gang, der var noget ekstra, fordi jeg jo forventede, at der kun skulle være én ting om måneden og ikke to, eller tre eller fire eller fem. Jeg forventede også at en kontrol på Riget skulle tage 1 time og ikke en ½ dag. Virkeligheden var dog at der 75% af gangene var der noget ekstra, eller kontrollen tog mere end den forventede time. Så i 75% af tilfældene blev jeg sur og irriteret – og resten af tiden var jeg bare tilfreds, men jeg blev aldrig positivt overrasket – kun negativt overrasket. Med årene har jeg lært at vende den om (og ja, det har vitterlig taget år). Nu forventer jeg, at jeg skal se flere læger hver måned, og at det ofte tager ½ dag. Resultatet er, at jeg nu faktisk ender med at blive positivt overrasket og glad 25% af gangene – og de resterende 75% er jo bare standard og ikke noget jeg så bliver hverken sur eller irriteret over.

I øjeblikket arbejder jeg med at vende dét at sove hele natten om også. Hvis jeg forventer, at jeg skal sove hele natten, hver nat, bliver jeg alt for skuffet alt for tit, da der er så mange faktorer, der kan ødelægge min søvn. Det er som sagt en længere proces, men jeg arbejder på at vende den om, og blive positivt overrasket hvis jeg har sovet godt. Sådan at jeg får lidt samme følelse, som første gang ens lille baby sover hele natten; hvor det kommer uventet og man bliver glad og overrasket. 

Man kan bruge den teknik på mange ting, synes jeg, også mindre ting, hvor fokus er på at blive glædeligt overrasket frem for sur og tvær. Hvis man f.eks. kører i bil til arbejde hver dag og hver dag bliver irriteret over, at der er kø – kan den vendes om: hvis man forventer, at der er kø bliver man glad hvis der ikke er. Og hvis der er kø er det jo bare som forventet. Eller børn der skal tage overtøj på: hvis man forventer at det tager ½ time kan man blive glædeligt overrasket, hvis det tager kortere tid. Forventer man det tager 5 min, ja så bliver man virkelig tit skuffet og i irriteret humør. Det handler selvfølgelig ikke om at man så bare skal være pessimistisk og tro på en negativ oplevelse hver dag – i håb om i ny og næ at blive glædeligt overrasket. Men i forhold til tilbage vendende episoder som (for) ofte irriterer en, er det for mig en måde at ‘løse’ det på. 

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Kan man sige noget godt om noget dårligt?

img-9714Som jeg har skrevet om tidligere, er jeg ikke sikker på, at jeg ville være min sygdom foruden, hvis jeg kunne vælge. Jo selvfølgelig ville jeg gerne være rask, men det at leve med en kronisk sygdom, kan også bringe noget godt med sig. Synes jeg.

10 positive ting ved min kroniske sygdom:

  1. Det er fedt at blive et år ældre
  2. Jeg sætter pris på livet
  3. Jeg har lært at kæmpe for det jeg gerne vil
  4. Jeg er aldrig på slankekur
  5. Jeg har lært at prioritere
  6. Grå hår er ikke et nederlag men en sejr
  7. Dage med lægebesøg er tit hyggelige
  8. Jeg får tit ros
  9. Jeg er petit og kan derfor købe sko i børnestørrelse (som ofte er meget billigere end voksen sko)
  10. Jeg er tvunget til at spise sundt
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Stabilt blodsukker #4: Må Mini A få sukker?

img_3282Selvom jeg jo går op i hvad jeg spiser og i særdeleshed mit indtag af sukker, får Mini A sukker ligesom alle andre børn. Hun spiser jo selvfølgelig i høj grad det vi spiser, og får vi pasta er det altid af den grove slags, og jeg prøver da også at begrænse den mængde (raffineret) sukker hun får, men alt med måde. Jeg tror på, at man får et mere naturligt forhold til sukker ved at det ikke er forbudt. Da Mini A for omkring et år siden kom og spurgte om hun måtte få fredags-slik (som mange andre i børnehaven fik) var mit svar uden tøven: Ja! Selvfølgelig skal hun have fredags-slik ligesom alle andre børn. Om sommeren får hun også is, og er vi ude eller der er “fest” får hun kage. Når der bliver delt ud i børnehaven får hun is/slik/kage, som alle de andre, og lidt ekstra forkælelse, når hun er hos bedsteforældrene skal der også til.

Til gengæld får man herhjemme smør på havregrøden og rosiner på havregryn – aldrig sukker. En is består af én kugle og ikke 3, og pålægschokolade/ nutella er noget man får i ferien og wienerbrød hører til, når der er gæster til brunch eller en af os har fødseldag. Hos os er slik og søde sager til specielle lejligheder, ikke til hverdag. Men det er ikke forbudt – så selvom jeg ikke selv spiser sukker skal Mini A ikke ‘snydes’.

 

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

En helt almindelig dag

img_3293En helt almindelig dag starter for mig med, at vækkeuret ringer kl. 6:15. Ca. 6:30 står jeg op, og går med det samme i gang med at tage min morgen-medicin (inhalator) i sofaen i stuen. Det tager et par minutter at gør den klar, og så sidder jeg med masken i munden i ca. 20 min. Når jeg er færdig med dét, har Åge morgenmaden klar. Her ligger også 2 slags insulin klar og 20 piller.

Efter morgenmaden, får jeg tøj på og cykler de ca. 2,5 km. jeg har til arbejde. I løbet af dagen måler jeg mit blodsukker en 4-6 gange, og også inden frokost tager jeg insulin og 8-10 piller mere.

Omkring kl. 15, pakker jeg sammen, spiser en lille snack og cykler mod børnehaven ,hvor jeg henter Mini A. Herefter har vi ikke travlt, så vi bruger gerne en times tid på, at Mini A får leget færdig, hentet overtøj og komme hjem.

Kl. ca. 17:00 gør jeg igen min inhalator klar og så får jeg klaret min aften-medicin (som er næsten det samme, som jeg tager om morgenen) mens Mini A ser iPad og inden Åge kommer hjem. Så har jeg nemlig “fri” om aftenen.

Kl. 18:00 står maden på bordet – sammen med insulin og 20 piller, og 18:45 begynder vi at lægge Mini A i seng (Åge og jeg skiftes, så den der ikke lægger i seng ryder op i køkkenet og slapper af).

Når Mini A sover 19:30 er jeg træt og langt de fleste aftener ordener vi lige nogle praktisk ting inden vi får en kop te og lidt at spise, mens vi ser noget TV sammen.

Kl. 22:00 begynder vi så småt at gå i seng.

Der er selvfølgelig små variationer hver dag, men i det store hele forløber mandag til fredag på samme måde. På den måde husker jeg al min medicin – og det fylder mindst muligt i vores hverdag.

img_3286

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
Older posts