Stabilt blodsukker #2: Chokolade

Mini A’s søster hedder ’inhalator’

img_2014Mini A får aldrig nogen søskende selvom det er et stort ønske fra hendes side. Dét eller en hund, vi må selv vælge, som hun siger. Da Åge ikke kan tåle hunde er vi tilbage til at mini A rigtig gerne vil have en søskende (uden at hun dog har et egentligt begreb om hvad det indebærer – på godt og på ondt). Men det kan hun ikke få – ikke en ’hel en’ i hvert fald:-) Åge og jeg skal ikke have flere børn, som jeg vil skrive mere om en anden dag, men det er nu en gang sådan landet ligger. En søskende har mange konsekvenser. Én af dem, er at man skal dele mors og fars opmærksomhed. Det skal mini A jo så ikke – og så alligevel. Jeg kunne nemlig vælge at tage så meget af min medicin som muligt når hun sov, eller når Åge var hjemme, så han kunne lege med hende. Men jeg har aktivt valgt at mini A’s søster hedder ’inhalator’. Det har jeg gjort af tre årsager.

Den første er, at jeg har et ønske om, at mini A skal lære at hele verden ikke drejer sig om hende (selvom den jo nok unægtelig gør det lidt alligevel), så hun skal altså dele min opmærksomhed med min sygdom og i særdeleshed med min behandling. For det andet har min krop brug for hvile. Så når mini A er kommet i seng, skal min krop slappe af og hvile for at være klar til dagen efter. Kun på den måde kan jeg være en god mor, en god medarbejder, en god veninde, en god datter, en god hustru og sidst, men bestemt ikke mindst, en god version af mig selv. For det tredje er det vigtigt for mig, at min sygdom og min behandling bliver en så naturlig del af hverdagen som muligt.

I starten fik jeg dårlig samvittighed over at bruge tid på at inhalere, mens mini A var vågen – nu har jeg mentalt prøvet at vende det rundt, og ser faktisk noget positivt i, på en naturlig måde, at kunne opdrage hende til, at man skal dele mors opmærksomhed.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stabilt blodsukker #2: Chokolade