Realist

Et effektivt liv er et godt liv

Som I måske har luret går jeg meget op i at være effektivt. For mig er et effektivt liv, et godt liv. Jeg er blevet bedre til at ligge på sofaen – det er jeg. Men en god dag for mig er en dag hvor jeg har nået en masse. Jeg kan godt lide at føle at jeg får noget ud af dagen, og selv 1. januar vil jeg gerne lige ud og gå bare en lille tur.

Det er jo svært at sige hvordan jeg ville have været uden min sygdom da jeg er født med den. Men en af grundene til at jeg vægter det at være effektiv så højt, er at jeg gerne vil have det hele med. Jeg vil gerne have mest muligt ud af livet. Ved at være effektiv kan jeg måske nå 2 eller 3 ting på én dag i stedt for én. Med ‘ting’ mener jeg alt fra at gå i bad. til at spise brunch med en veninde, til at gå en tur på legepladsen med mini A. Hvis man leger med tanken om at en normal gennemsnits person lever i 31.025 dage, og jeg måske kun lever i 20.476 dage så skal jeg altså nå mere på én dag for at nå lige så meget som andre. Der er jo ingen der siger jeg skal nå lige så meget som andre, og hvad når andre? Hvad er det egentlig vi skal nå? Og skal man så stresse rundt for at nå en masse? Bare fordi, hvad nu hvis?

Nej. Ingen stress. Der er i min verden en kæmpe forskel på at være effektiv og stresset. Nogen bliver stressede af at være effektive, men for mig er det lige omvendt. Jeg bliver stresset af at føle jeg ‘spilde tiden’. Jeg vil (langt de fleste dage) hellere spise min morgenmad lidt hurtigere, så jeg også kan nå at gå en tur, end at hænge over maden og så ikke nå at gå en tur. Det er jo som med så meget andet: “alt med måde”, og det kan bestemt også have sin charme at hænge over morgenmaden og lade tiden flyde. I reglen er det bare ikke det jeg helst vil.

Som på billedet her hvor jeg lægger make-up samtidig med at jeg tager min medicin. Det er sjældent jeg gør det, men hvis jeg har travlt er det en god måde at slå to fluer med et smæk synes jeg.

img_3119

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

2 kommentarer

  • Camilla

    Tak for din blog Emilie. Det er dejligt at følge og dejligt at få et indblik i hvordan det er at være Cf familie. (Bliver snart selv Cf mor) men dejligt at kunne kende hverdagen du beskriver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Mange tak Camille (og stort tillykke med maven). Det er dejligt du kan bruge og genkende noget af det jeg skriver. Jeg har flere indlæg om at være mor med en kronisk sygdom, så stay tuned 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Realist