Stabilt blodsukker #1: De ting jeg undgår

Realist

img_2713Som person kan man, sat på en spids, være optimist og pessimist. Selvom det ene jo er at betragte som værende mest positivt og det andet mest negativ, synes jeg at der kan være både positive og negative elementer i begge dele. Hvis man siger ”ja det kan jeg godt” og så undervejs finder ud af, at man måske har taget munden for fuld og må bakke ud/aflyse/ komme for sent, så er det efter min mening ikke at foretrække at være optimist. Omvendt kan det også være positivt når en pessimist siger ”nej det kan jeg ikke” hvis det rent faktisk er umuligt for personen at nå/ klare.  

Hvis I spørger mig, er det dog for nemt ’bare’ at sige ja til alt eller nej til alt (som jeg godt ved er lidt et karikeret billede af at være optimistisk og pessimistisk, men alligevel). Det ville heller ikke fungere for mig. Hvis jeg troede på, at jeg kunne klare alt, og bare sagde ”ja, ja, ja”, ville jeg til sidst knække nakken på det og det ville gå ud over mit helbred. Hvis jeg omvendt sagde ”nej det kan jeg ikke” til det hele, ville jeg gå glip af mange muligheder i livet. Jeg ville ikke være kommet så langt, som jeg er i dag og jeg ville ikke kunne leve et så normalt liv, som jeg trods alt føler jeg gør.

Jeg vil derfor betragte mig selv som værende realist. Er det et ord? Jeg ved det ikke. Men det er den filosofi, som jeg lever efter. Ikke som modsætning til noget abstrakt, men som at være realistisk omkring hvad jeg kan nå/ klare/overskue. Jeg kan ikke alt, men der er trods alt meget som jeg kan nå/ overskue/ klare. Jeg er også tids-realist. Jeg er ikke typen, der tror at alting tager 10 minutter, men jeg er heller ikke typen, der kun kan nå én ting på en dag. Jeg er realistisk omkring hvor mange aftaler jeg kan kapere på en weekend, jeg er realistisk i forhold til hvor mange kræfter jeg har, og hvornår der er opbrugt. Jeg kan også ofte på forhånd forudse, hvornår noget bliver for meget, og så er jeg – hvis jeg selv skal sige det – rigtig god til at tidsestimere. Lige at smutte i Netto og købe en liter mælk tager ikke 5 minutter. Der er turen fra lejligheden ned til cyklen, cykelturen til butikken, lige at finde mælken, betale og så cykelturen hjem igen. Omkring 17 minutter er et godt bud vil jeg sige. Vi bor ret tæt på Netto.

Det er effektivt at være realistisk – og en god måde at få mest muligt ud af de kræfter man har. 

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stabilt blodsukker #1: De ting jeg undgår