Når jeg er alene hjemme

Min krop bliver træt

img_2717En af de helt store udfordringer ved min sygdom er, at min krop bliver fysisk udmattet. Jeg løber ganske enkelt tør for kræfter før andre mennesker. Når ’normale’ mennesker er trætte er det min fornemmelse at de, i vid udstrækning, kan drikke en ekstra kop kaffe og tage sig lidt sammen. Sidst på dagen har jeg det som om, at jeg har løbet maraton – uden jo reelt at have prøvet dét.  Men jeg forestiller mig, at det er sådan man føler bagefter – blandet med lidt mere stolthed end jeg føler en helt almindelig mandag aften, men any way I forstår min sammenligning – håber jeg. Min krop er brugt og træt. Sådan er det efter en helt almindelig dag, så I kan selv forstille jer, at jeg er virkelig træt efter særlige dage. Men jeg vil så gerne have det hele med, så jeg prøver at planlægge mig ud af det. Jeg forestiller mig visuelt, at jeg har en vis portion kræfter, så hvis jeg bruger for mange kræfter den ene dag, skal jeg spare den næste. Velvidende at jeg jo ikke kan planlægge præcis hvor mange kræfter jeg kommer til at bruge alle dage, så er der dage, hvor jeg på forhånd ved kræver mere end normalt: bryllupper, polterabender, heldagsudflugter, endagsture til Jylland og rejsedage. Efter sådan nogle ting planlægger jeg altid en fridag bagefter – eller som minimum en hel dag uden planer. Således kommer jeg f.eks. ikke hjem fra ferie en søndag, uden så at have fri om mandagen, og jeg tager også fri om mandagen hvis vi har været til bryllup om lørdagen. Fordi jeg vil med. Fordi jeg vil have en god aften. Fordi bryllupper er fantastiske. Fordi jeg vil give brudeparret en god fest. Og fordi det i bund og grund er for hårdt for mig. Men ved planlægning føler jeg faktisk, at jeg kan få det hele med.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når jeg er alene hjemme