Fryser-mad

img_0118Jeg har altid lidt mad i fryseren. Nogle gange planlægger jeg, at en af ugens retter skal være fra fryseren. Andre gange bliver det en “nødløsning”. Vi kan også godt lide take-away, men nogle gange kræver selv dét mere overskud end jeg har, at skulle vælge, bestille og vente. Så er det lettere at tage noget fra fryseren.

Det er ikke fryse-pizza, som vi har i vores fryser. Men laver vi en lasagne, så laver vi altid et stort fad og fryser nogle portioner. Ligedan hvis vi laver andre gryderetter eller supper. Hvis en af os er alene hjemme med Mini A er fryser-mad også en god løsning.

Så i min fryser er der altid mad, men der er også altid en god udskiftning, der er ikke mad, der ligger i flere år. Det er en god plan B og en god sikkerhed for mig.
Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

Stabilt blodsukker #9: Varedeklaration

image_6483441

img_4220

Det første jeg gør, når jeg tager en vare i supermarkedet er at vende pakken om for at læse varedeklarationen. Det er efterhånden blevet en vane for mig, jeg gør det pr. refleks og kan på få sekunder se om et produkt er godt for mig.

Der er særligt to ting, som jeg ser efter: fibrer og sukker. I Danmark er de fleste varedeklarationer pr. 100 g. dvs. det antal gr. sukker, der står i varedeklarationen kan 1:1 laves om til %, som er det mest sammenlignelige på tværs af alle produkter. Enkelte gange står det angivet pr. portion – her skal man være opmærksom da det reelle indhold jo så er meget anderledes.

Men som tommelfinger regel går jeg efter max 10% sukker – og mindst 5% kostfibrer, men gerne over 10%. Det er en tommelfingerregel – og så er der selvfølgelig 100 undtagelser. I frugtstænger er sukkerindholdet oppe omkring 60%, men det er frugtsukker, så det er bedre for mig end rafineret sukker, og jeg spiser dem netop når mit blodsukker er ved at være lidt lavt. Nogle gange kan et højt fiberindhold også kompensere en smule for et højt sukkerindhold, f.eks. vil jeg hellere give Mini A en müslibar med et højt fiberindhold, så gør det ikke så meget, at der er 20-25% sukker i.

Der findes jo også gode produkter med 0% fibrer i – langt de fleste mælkeprodukter f.eks. har ingen fibrer, men er stadig gode for mig. Her går jeg så efter et total kulhydrattal på under 10%. Således ved jeg, at hindbær A38 er den eneste “frugt-yoghurt” med et acceptabelt indhold af sukker. (Udover alle Cheasy’s produkter selvfølgelig, men her er tilsat sødemiddel, som også har en påvirkning på blodsukkeret).

Varedeklerationerne er en stor hjælp i min hverdag, da de dels hjælper mig med at finde ud af hvor meget insulin jeg skal tage til hvad, dels er medvirkende til at jeg rent faktisk ved hvad det er jeg spiser.

Læs evt. tidligere indlæg om stabilt blodukker: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

HUSK: Jeg er hverken diætist eller læge, alt dette beror på egne erfaringer.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

Siesta

img_4002
Når vi er på ferie holder vi Siesta. Ikke helt som i Spanien, hvor man tager sig en lur midt på dagen, og heller ikke for at undgå solen, når den er aller varmest. Nej, slet og ret for at vi – og især jeg – kan få en pause og lade op til eftermiddagen. Konceptet er egentlig udsprunget af mit behov for at hvile kroppen, og for en pause fra “moar” og fra at skulle besvare endeløse rækker (af faktisk virkelig gode) spørgsmål. En mulighed var også at sende Mini A og Åge på en legeplads mens “mor hviler”, men ved at holde Siesta, er vi sammen samtidig med, at jeg får hvilet mig lidt. Det har vist sig at have en positiv indvirkning på hele familiens overskud, og er nu en ting Mini A efterspørger og ser frem til.

Siesta hos os går i al sin enkelthed ud på, at vi har en time eller halvanden i løbet af (og helst midt på) dagen, hvor man ikke må snakke. Man må tegne, læse, sidde med sin telefon, høre podcasts eller se iPad, men man må IKKE tale sammen. Det fungerer simpelthen så godt, og Mini A elsker også den lille pause midt på dagen. Efter endt siesta får vi lidt at spise og så er vi alle sammen klar til en god eftermiddag og aften.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

“Jeg hviler mig lige lidt”

img_2507“Jeg er træt”. Det er en sætning, som jeg ofte hører mig selv sige. For mig betyder træt dog ofte ‘bare’ at min krop har brug for hvile. Jeg bliver nemlig fysisk træt, før jeg bliver psykisk træt – læs mere om det her. Jeg har derfor brug for at hvile min krop – fysisk. Jeg hader udtrykket: “Jeg lægger mig lige lidt og hviler mig”. Jeg føler mig, som en på 80 år når jeg siger sådan. Ikke desto mindre er det sandheden. Men fordi jeg altså ikke er psykisk træt og at jeg ikke har brug for at sove – tværtimod har mit hoved brug for at lave noget, samtidig med at min krop hviler sig. Så når jeg hviler mig så læser jeg, eller jeg broderer. Jeg kan godt lide at brodere fordi jeg slapper af samtidig med, at jeg skal koncentrere mig om at følge mønstret. Da Mini A var spæd strikkede jeg, men da jeg kun kan strikke frem og tilbage bliver det lidt kedeligt i længden. Jeg har også forsøgt mig med at hækle, men der skal man tælle så meget og jeg får ondt i min tommelfinder. Broderi er helt perfekt for mig!

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)
   

Om at få sukkersyge når man mindst venter det – idag for 13 år siden

70b9d1a2-8ed5-4c98-91b2-0aed2aab18b8I dag for 13 år siden fik jeg konstateret sukkersyge. Da det er en følgesygdom til min lungesygdom blev jeg hvert år, så længe jeg husker det, tjekket for det. Men måske netop fordi jeg blev dét – og fordi jeg 23 gange havde forladt Rigshospitalet med beskeden om at “alt er godt” kom det virkelig bag på mig den dag, at alt pludselig “ikke var godt”. Man tester for sukkersyge ved at faste, drikke et glas sukker opløst i vand, og så måle start blodsukker, efter 1/2 time, efter 1 time og efter 2 timer (mener jeg). På den måde undersøger man hvordan blodsukkeret reagerer på at få en stor mængde sukker på én gang.

D. 24. april 2005 synes jeg godt nok, at jeg blev lidt underlig i kroppen under sukkerbelastningen, men ikke noget, som jeg tænkte mere over. Set i bagspejlet kan jeg også se, at jeg har haft små tegn i tiden op til – f.eks. en konstant sult. Men jeg var ikke forberedt på det chok det var, ikke bare at skulle hjem da testen var slut, men i stedet at få en akut tid på diabetesafdelingen. Jeg blev bedt om at gå derover med det samme! Jeg var alene til tjek og skulle derfor fortsætte alene, men så snart jeg kom udenfor de automatiske døre ringede jeg til min far..og hulkede! Jeg græd faktisk så meget at han måtte bede mig om at lægge på, trække vejret og så ringe op igen. Han kunne absolut intet forstå af det jeg prøvede at fremstamme. Så jeg ringede igen og forklarede og han kom med det samme. Jeg kan intet huske fra konsultationen med diabeteslægen, men jeg blev bedt om at måle blodsukker og fik til at starte med bare en smule langtidsvirkede insulin. Jeg kan dog huske at min far aflyste endnu et møde sådan, at vi kunne spise frokost på Victor sammen. Jeg kan også huske en måling i Fælledparken nogle dage efter. Jeg havde købt en iskaffe, og havde, efter at jeg havde drukket den, et blodsukker på 18. Jeg sendte en SMS til min far og spurgte om det var højt eller lavt. Blodsukkeret må max være på 10, så det er ret højt…

Jeg husker også,  at jeg havde mareridt om, at jeg spiste en vingummi og blev meget syg af det. Jeg husker også at jeg i et helt år efter havde meget let til tårer. Til gengæld husker jeg også at Åge kort tid efter, at vi havde mødt hinanden i november 2005, var meget forundret over, at jeg kun havde haft sukkersyge nogle måneder – jeg virkede så hjemmevandt i det. Det var jeg jo på sin vis også, det var i hvert fald ikke nyt for mig at fejle noget. Idag kan jeg se, at det første år var hårdt, men jeg ved også at jeg ikke bliver meget syg af en enkelt vingummi. Og jeg ved med sikkerhed at alt nok skal gå.

Mit mål er at få mest muligt ud livet :o)